Kim Wenneke Astrup

[Verso 1] Bm De andre snakker når jeg er gået, hvilke spil de lige har fået. Em Når jeg er der er de stille, Bm At være med var det eneste jeg ville. N.C. De griner og har det sjovt, Når de visker, syntes jeg det er flovt. A Hvorfor bliver jeg genert, Em A jeg har jo ikke gjort noget forkert. [Verso 2] Bm Min far forsøger at spørge ind, Jeg ville ønske han kunne læse mit sind. Em Jeg ønsker ikke flere problemer, Bm At snakke passer ikke ind i skolens systemer, N.C. jeg siger bare at det går fint, men i virkeligheden er jeg til grin. A Hvorfor kan de ikke bare give mig en mobil, Em A Så jeg kan passe ind i samfundets livsstil. [Refrão] Bm Men nogen må turde tage det første skridt, Em Selv når det kan koste deres plads i hierarkiet. A For kulturen ændrer sig aldrig af sig selv, Bm A D A Bm Den ændres af dem der tør gøre en forskel. [Verso 3] Bm Endnu en dag i dette håbløse rum, Hvor læreren forsøger at komme i centrum. Em Jeg kan se han gør sig umage, Bm Men de andre forsøger ikke engang at deltage, N.C. hans øjne er trætte men holder hovedet højt, jeg kan næsten ikke udholde den enorme støj. Em Mennesker gør hvad der kræves hvis de kan, Bm A det burde vi vide i dette lille rige land. [Ponte] Bm Jonas ønsker bare det de andre har, Bare et lille lys i et mørkt skoleår. Em Han prøver hver dag men bliver ikke budt ind, Bm Han har brug for at hører: Kom med, min ven. Gm Men han står bare der og de ser ham ik', Det eneste han får er et nedladende blik. F Cm Jonas har ret til et liv som de andre, Em A Men de frygter hans plads så de på ham hamre. [Verso 4] Bm Jeg hører deres forældre stå og grine, det er ikke deres børn der går hjem med hovedpine. Em De og deres børn er en del af de 20 procent, Bm dem der er udvalgt og godkendt. N.C. De mener det er skolens ansvar at tage sig af de svage, de er bare i vejen og en plage. A Det er skolen der har en svag kultur, Em A siger de mens de kigger på deres guldur. [Refrão] Bm Men nogen må turde tage det første skridt, Em Selv når det kan koste deres plads i hierarkiet. A For kulturen ændrer sig aldrig af sig selv, Bm A D A Bm Den ændres af dem der tør gøre en forskel. [Verso 5] Bm Måske er det mig der ikke dur, jeg føler mig som en løve i et bur. Em Hvad er det jeg har gjort galt, Bm Hvorfor bliver jeg bagtalt. N.C Mine tanker er blevet sorte, alt min glæde er borte. A Jeg smiler men føler mig alene, Em A Bm jeg ser for mig min egen afskeds scene.